Da jeg begyndte at styrketræne for efterhånden mange år siden fik jeg min viden igennem en række (til tider tvivlsomme) artikler på internettet samt en masse spændende tråde på forskellige debatforummer som Getbig, Motion-Online og Bodybuilding.dk. De gav mig ikke bare min første, grundlæggende viden, men øgede også min træningsinteresse og var med til at danne et fælleskab, hvor jeg mødte nogle af mine aller bedste venner.
Som årene er gået er tiden løbet fra de online debatforummer, der efterhånden oplever ganske lidt action, formentligt fordi de tiltag, der tidligere gjorde dem attraktive (vidensdeling/diskussioner, artikler, sponsorerede konkurrencer, fællesskaber) stille og roligt er blevet flyttet over til de sociale medier som Facebook og Instagram.
Forleden satte jeg mig med en kop kaffe for at slå tiden ihjel og kiggede igennem netop sådan en gruppe på Facebook. Efter dens egen beskrivelse var det dens formål, at hjælpe folk med viden om træning, så deres træning kan blive bedre. Det synes jeg var en pisse god idé!
Første opslag var et billede af en salat. Okay, det var en pæn salat, men…
Næste opslag var to selfies – klassiske før/efterbilleder uden beskrivelse – fra en person, der åbenlyst var på steroider. Billedet blev fulgt af en lang tråd, hvor folk spurgte ind til steroidebruget, og personen naturligvis benægtede og gjorde grin med dem, der overhovedet kunne finde på at have de tanker.
Dernæst et trænings-meme (ikke at jeg har noget imod memes).

Cleans egner sig dog seriøst ikke til at blive kørt som sæt af 10 gentagelser!

Så en gut, der træner grimt på en video, en spørgeskemaundersøgelse og endnu et selfie, med et ønske om god weekend.
Det tog mig et par minutter at finde noget, der faktisk var spændende og relevant, og på det tidspunkt var mit humør stille og roligt ødelagt. Jeg begyndte at ane et mønster, tog en tår kaffe og fandt noget andet at kigge på.
Hvorfor og hvordan det er endt med, at træningsviden og motivation er blevet lig selfies og gøgl ved jeg ikke. Det er ikke fordi jeg direkte har imod selfies og gøgl, men det er bare ikke dét, jeg vil se, når jeg har lyst til at bruge tidne på mere seriøse træningsemner.
Jeg er før blevet beskyldt for at være både gammeldags og noget af en dinosaur (og jeg benægter det ikke engang). Jeg tror dog ganske enkelt ikke på, at jeg er den eneste, der har det på dén måde. Så jeg gik hjem, diskuterede det med et par af mine nærmeste træningskammerater og besluttede for at prøve at se, om ikke det kan ændres.
Det er dér, vi er nu. Har du det på samme måde, så synes jeg, at du skal tage et kig på nedenstående link: